Pinto bønner er en variant af kidneybønner (røde bønner), og tilhører ærteblomst-familien. De fïndes i forskellige størrelser, og er lyst beige-brune med mørkebrunt plettet mønster. Når bønnerne er kogt forsvinder mønsteret dog, og bønnerne bliver brun-lyserøde. Pintobønner er nemme at tilberede, og har en mild nøddeagtig smag. Passer godt til varme retter såsom sammenkogte retter, moussaka og i texmex-mad. Kogte bønner kan også marineres fx i lidt avocadoolie, æbleeddike med salt og peber. Fungerer også som en snack eller som tilbehør til mad.
Pintobønner er rige på protein, jern, magnesium og kostfibre.