Paranødder er aromatiske nødder fra Sydamerika. Paranødder er rige på antioxidanten selen (faktisk en af vores mest selenrige råvarer). Selen bekæmper de skadelige frie radikaler og styrker immunforsvaret, kan sammenlignes med andre antioxidanter såsom vitamin E og glutation. Blot en til to paranødder om dagen dækker det anbefalede daglige behov af selen!
Paranødder er også en god kilde til kalcium, jern, magnesium og B-vitaminer, især tiamin (vitamin B1). Tiamin hjælper med at holde nervesystemet sundt og er vigtigt for stofskiftet og hjertet.
Paranødder passer godt i fx salater eller rå chokolade. Du kan også spise dem som de er eller som en del af en nødde & frugtblanding.