For meget syntetisk folinsyre kan forstyrre absorptionen af den bioaktive form af folat.
En undersøgelse viser, at umetaboliseret folinsyre i blodet kan reducere optagelsen af den bioaktive form af vitaminet. Langtidsbrug af den syntetiske form af vitamin B9 (folinsyre) reducerer optagelsen af den aktive form 5-methyltetrahydrofolat (5-MTHF), også kaldet methylfolat, har et forskerhold i Amsterdam opdaget. (1) Et resultat, der bekræfter tidligere undersøgelser herom.
Brugen af syntetisk folinsyre til at forebygge fosterskader har ført til berigelse af fødevarer i 50 lande, hvilket i sig selv har resulteret i en reduktion af rygmarvsbrok hos fostre. En ret høj procentdel af befolkningen kan dog ikke omdanne syntetisk folinsyre til den bioaktive form 5-(MTHF), og nogle kan ikke omdanne så høje doser. Resultatet bliver et unormalt højt niveau af folinsyre i blodet, som ikke omdannes og dermed kan skjulebrister og lulle dig ind i troen på, at man er sikker.
For at få nok naturlig folat skal du dog spise en masse grønne grøntsager – hver dag.
Folinsyre/folat har en række vigtige funktioner udover at beskytte fosteret. Nedenfor præsenterer vi et kapitel fra en kommende, omfattende bog om vitaminer og mineraler.
Vitamin B9 – Folinsyre/Folat
Funktion:
Kort fortalt: Dette vitamin er mest kendt som folinsyre eller folat. Folat er faktisk paraplybetegnelsen for de to former for vitamin B9. Folinsyre er den syntetiske form, der anvendes til fremstilling af kosttilskud eller fødevareberigelse. Den naturlige form, du får gennem maden, kaldes dog folat.
Folat er vigtigt for RNA/DNA-syntese og metabolisme af protein samt for dannelsen af røde blodlegemer. Det er nødvendigt for, at fosteret udvikler sig normalt hvad gælder hjerne og rygsøjle.
Indgående: Påvirker nydannelsen af celler gennem syntese af aminosyrer. Nødvendig for normal vækst samt sårheling og regenerering af celler og væv i fosteret under graviditeten. Folat/folinsyre er også nødvendigt for fertiliteten hos både mænd og kvinder og påvirker sædproduktionen hos mænd. Det er også blevet observeret en reduceret risiko for slagtilfælde med 10 procent ved langvarig indtagelse. En finsk undersøgelse af 1980 mænd under ti år viste, at de, der indtog mest folat fra mad, havde en 55 % lavere risiko for en akut kardiovaskulær hændelse.
Uddybning: I løbet af de første uger efter befrugtningen dannes den tidlige disposition for centralnervesystemet (neuralrøret) hos fosteret. Folinsyre/folat spiller en vigtig rolle for at neuralrøret kan udvikle sig normalt. Neuralrørsdefekter (NTD'er) opstår, når embryonet ikke lukker neuralrøret (spinalkanalen) mellem dag 21 og 27 efter befrugtning. NTD'er omfatter flere funktionsfejl, såsom misdannelse af hjernen og/eller rygmarven. Hvis du har lave niveauer af folat/folinsyre i blodet før og under de første uger af graviditeten, øges risikoen for rygmarvsbrok hos fosteret. Flere undersøgelser viser, at kosttilskud med folinsyre kan mindske risikoen for rygmarvsbrok. Det menes at de vigtige øjeblikke indtræffer før kvinden er klar over at hun er gravid. Celledeling i fosteret er allerede meget aktivt.
Folinsyre/folat har også betydning for moderens bloddannelse.
Den samlede mængde folat i en voksens krop er 10-30 mg.
Høje doser folinsyre kan vende den type blodmangel (anæmi), der er et tidligt tegn på B12-mangel. Risikoen for generel berigelse af fødevarer, plus eventuelle kosttilskud med kun folinsyre, kan så betyde at mangel på B12 ikke opdages i tide og derved øger risikoen for nerveskader.
Risikoen for visse former for kræft reduceres også med folat ifølge flere undersøgelser. En stor undersøgelse af over en halv million mennesker i USA i alderen 50-70 år, som indtog 900 mcg om dagen, havde en 30 % lavere risiko for at udvikle tyktarms- og endetarmskræft samt kræft i bugspytkirtlen (53 %)
Metylering*: Den syntetiske form folinsyre omdannes til den aktive form methylfolat i kroppen hos raske mennesker. Ren folinsyre kan ikke bruges af kroppen. En ret høj procentdel af befolkningen kan dog ikke omdanne folinsyre. Det betyder høje niveauer af folinsyre i blodet, men ingen i cellerne. Det konkurrerer også med optagelsen af naturligt folat i mad, der ikke absorberes. Det kan blandt andet give allergisymptomer, da histaminen ikke bliver fordelt ordentligt i cellerne med folinsyre. Personer med høje niveauer af histamin bør derfor bruge methylfolat (5-MTHF) som kosttilskud. Du kan genkende et højt histaminniveau ved at have en lav smertetolerance, have urolig søvn og svært ved at slappe af, kan blive deprimeret uden grund; fysisk kan det vise sig i astma og hudproblemer. Migræne og mave- og tarmproblemer kan opstå.
Methylmangel er forårsaget af en genetisk fejl, der påvirker et enzym (MTHFR – methyl-terahydrofolate reductase), som er et meget vigtigt enzym for helbredet generelt. Defekter i methyleringsprocessen, der fører til folatmangel, er blevet forbundet med kronisk træthedssyndrom og endda autisme. MTHFR-enzymets opgave er at omdanne folat til den form, som kroppen kan bruge, methyltetrahydrofolat (5-MTHF) eller methylfolat, som vi kalder det.
Kilder: Navnet folat kommer af det latinske ord folium, der betyder blad. Spis en skål med blandede grøntsager rige på folinsyre hver dag, såsom grønkål og spinat. Andre plantekilder er bælgfrugter, broccoli, svampe, grønne bønner, dadler, ærter, asparges, rødbeder og persille. En avocado giver omkring 100 mcg folat. Spiser du mindst 500 gram bælgfrugter, frugt og grønt, som indeholder meget folat, opfylder du dagsbehovet. Men lever indeholder også meget folat. Man skal dog huske på, at folinsyre er følsom over for varme.
Bristsymtom: Folat/folinsyre mangel er ikke ualmindeligt. Kun en brøkdel af alle kvinder i den fødedygtige alder indtager en kost der giver det daglige behov på 400 mcg, siger SBU. Mangel kan give anæmi (megoblastisk anæmi), som giver træthed, koncentrationsbesvær, irritation, åndenød, hjertebanken, ømhed og åbne sår på tunge og slimhinder, ændringer i hud- og hårfarve.
Som med B12 kan folatmangel resultere i depression.
Mangelsymptomer kan kun bemærkes måneder efter dårligt kostindtag. Når folattilførslen ikke er tilstrækkelig til de hurtigt voksende celler i knoglemarven, reduceres celledelingen, hvilket resulterer i færre, men større, omend umodne, blodceller. Hvis du ikke spiser folatrige grøntsager regelmæssigt og ikke tager kosttilskud, er der stor risiko for at udvikle mangel. Alkohol, rygning og noget medicin modvirker optagelsen. Personer i de tidlige stadier af folatmangel viser muligvis ikke tydelige symptomer, men blodkoncentrationen af homocystein kan stige, hvilket også kan være en mangel på B12 og nogle andre B-vitaminer. Folat hjælper med at nedbryde aminosyren homocystein.
Denne information gælder ikke kun kvinder, mænd kan også lide af mangel.
Vitiligo kan være et mangelsymptom. Det skyldes at huden mister pigment i pletter og forbliver hvid ved solbadning men brun hele vejen rundt, hvilket kan give udseendeproblemer. Der er undersøgelser der har vist at det kan vendes. Folk fik behandling i tre år med folinsyre og B12-indsprøjtninger. Huden blev re-pigmenteret. Mennesker med vitiligo har normalt lave niveauer af folinsyre og B12, men tilskud hjalp ikke altid med fuld repigmentering, men det stoppede og halvdelen blev bedre. 6 % blev helt fint. Kosttilskuddene ville blive taget med soleksponering om sommeren og UV-lys om vinteren.
Øvrigt: Fødevarestyrelsen anbefaler, at man tager folinsyre i de første 12 uger af graviditeten, herefter er fosteret ikke påvirket vedrørende rygmarvsbrok da rygmarvskanalen er lukket. Du bør dog fortsætte med at spise fødevarer der er rige på folat. Du bør, skal, tage folinsyre/folat allerede en måned før hvis du planlægger graviditet for at få et normalt niveau allerede inden undfangelsen. Risikoen er ikke stor, men 20-25 børn i Sverige fødes med rygmarvsbrok, og det er det laveste i verden. Men omkring 80 fostre aborteres årligt når de opdages via ultralyd. Det anslås at halvdelen skyldes folat/folinsyre-mangel.
Kvinder der tidligere har haft problemer med graviditeten anbefales i USA at tage op til 4000 mcg (4 mg) folinsyre for at reducere risikoen for rygmarvsbrok. Nye fund bør gælde for formen methylfolat i stedet.
Ellers er den anbefalede daglige dosis 400 mcg i USA og 500 mcg i Sverige for gravide.
Mere end 50 lande beriger fødevarer med folinsyre. Sverige er stoppet da de indså at folinsyre kan øge risikoen for kræft og at de ikke ønsker at udsætte hele befolkningen for dette. I stedet anbefales kvinder at tage kosttilskud under graviditeten. SBU siger at det kan være "biologisk plausibelt" med en øget kræftrisiko, baseret på dyreforsøg. Der er ingen pålidelige resultater, men du ønsker ikke at berige fødevarer pga denne grund. Der mangler pålidelige undersøgelser af dette.
Bivirkninger/overdoser: Der er ingen registrerede bivirkninger, mere end hvad Fødevarestyrelsen har udstedt.
Historie: Omkring 1920 mente man at folatmangel og anæmi var det samme. I 1931 lavede forsker Lucy Wills en observation der førte til identifikation af folat som det nødvendige næringsstof for at forhindre anæmi under graviditet. Han brugte derefter ølgær til at kurere anæmi. Et par år senere var det muligt at identificere det aktive stof folat i ølgær. Den blev isoleret i 1941 fra spinatblade og det var muligt at bestemme dens kemiske struktur og tilberede folinsyre. Det var først i 1960, at folatmangel blev forbundet med rygmarvsbrok hos fostre, og i slutningen af 1990'erne begyndte man at berige mel med folinsyre. Sverige var formentlig det første land der holdt op med at berige mel med folinsyre. I dag er det dog få producenter der beriger mel med vitaminer.
Doseringer:
Spædbørn (6-11 måneder) 50 mikrogram
Spædbørn og børn under 2 år 60 mikrogram
Børn mellem 2 og 5 år 80 mikrogram
Børn mellem 6 og 9 år 130 mikrogram
Børn mellem 10 og 13 år 200 mikrogram
Unge over 14 og voksne 300 mikrogram
Kvinder i den fødedygtige alder 400 mikrogram
Gravid og ammende 500 mikrogram
Dietary Folate Equivelents (DFEs).
Folinsyre som kosttilskud eller berigelse optages bedre end naturligt folat fra mad. Der er derfor noget i USA der hedder Dietary Folate Equivalents (DFEs). Det viser hvor effektiv optagelsen er i forholdet mellem naturlig og syntetisk folat.
1 mikrogram (mcg) naturligt folat fra fødevarer svarer til 1 mcg DFEs.
1 mcg folinsyre i mad som kosttilskud eller beriget mad giver hele 1,7 mcg DFEs.
1 mcg folinsyre som kosttilskud taget på tom mave giver 2,0 mcg DFEs.
Som et eksempel vil en portion mad med 60 mcg folat give 60 mcg DFEs.
Mens en portion pasta med beriget mel med 60 mcg folinsyre ville give 1,7 x 60 = 102 mcg DFEs.
Et kosttilskud på 400 mcg folinsyre på tom mave ville dog give hele 800 mcg DFEs.
* Methylering:
Methylering er en proces til at reparere og afgifte kroppen, men også til at slå gener fra og til. En almindelig genetisk defekt har at gøre med methylering. Når det ikke virker, lider vi lettere af kroniske sygdomme. Kemisk set involverer methylering en kemisk reaktion, hvor en methylgruppe – en kombination af et kulstofatom og tre brintatomer – binder sig til et enzym. Så udfører enzymet en bestemt handling.
Et eksempel er allergi. En methylgruppe kan binde sig til histaminen som nedbrydes og forsvinder.
(1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5642340/
| Doser: | 90 |
| Form: | Kapsel |
| Fyldemiddel: | Lucerne |
| Emballage: | 90 kapsler |
| Kapsel: | Pullulan |
| Anbefalet daglig dosis: | 1 kapsel til mad |
| Vegansk: | Ja |
| Opbevaring: | Opbevares ved stuetemperatur utilgængeligt for små børn, ikke i direkte sollys. |
| Information: | Kosttilskud bør ikke bruges som et alternativ til en varieret kost. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Det er vigtigt at have en alsidig, afbalanceret kost og sund livsstil. |
