Oolong Jasmine - Tie Guan Yin 100g
Elegant oolong-te fra Anxi-regionen i Kina, fremstillet af 100% Tie Guan Yin-kultivar og efter traditionel metode lagret med friske jasminblomster i fem nætter. Hver nat lægges teen sammen med nyplukkede blomster, så tebladene langsomt absorberer jasminens naturlige, florale aroma. Blomsterne fjernes nænsomt igen, og tilbage er en te med en vidunderlig duft og smag af jasmin. En perfekt harmonisk balance mellem floral jasmin og fyldig oolong. Teen har en mild, naturlig sødme helt uden bitterhed og en lang, behagelig eftersmag. Nyd din kande både varm og kold – time to spill some tea!
Ved traditionel østasiatisk tebrygning bruges en lille tekande med relativt mange teblade i forhold til mængden af vand samt små kopper. Teen brygges ad flere omgange, og hver brygning fremhæver nye nuancer i smagen. Kanden tømmes helt og fordeles jævnt mellem kopperne – sørg for at få de allersidste dråber med, for her gemmer der sig masser af smag!
Vil du brygge en større mængde te på én gang, kan du øge mængden af vand og tilpasse trækketiden. Ved koldbrygning lader du teen trække i en kande i køleskabet og sier tebladene fra, når teen har trukket færdig.