
Raw Peberkagekugler
Peberkagedej
1 dl cashewnødder
1½ dl glutenfri havregryn
1½ dl udkernede dadler
½ dl gojibær
2 spsk. koldpresset kokosolie
2 tsk. peberkagekrydderi*
1 tsk. raw kakaopulver
1 knivspids himalayasalt
* Hjemmelavet peberkagekrydderi
1 spsk. malet ingefær
1 spsk. malet ceylon kanel
0,5 spsk. malet eller stødt kardemomme
0,5 spsk. malet kryddernellike
Fremgangsmåde:
1. Iblødlæg gojibær og dadler, hvis de ikke allerede er bløde, helst mindst en halv time.
2. Læg cashewnødder og havregryn i en blenderskål og bland det til et mel.
3. Hæld iblødlægningsvandet fra og tilsæt frugten til blenderen med de andre ingredienser og bland sammen til en dej.
4. Rul kugler af dejen, hvis den er meget fugtig, kan du lade den stivne et stykke tid i køleskabet, før den rulles.
5. Lad kuglerne stå i køleskabet i et par timer, og rul dem derefter i lidt kanel.